Kilde: http://www.kunstneremodsocialskaevhed.dk
Ny kunstnerforening støtter Reden i Århus
Lørdag den 7. november udstiller den nyetablerede forening ”Kunstnere mod social skævhed” en række donerede kunstværker på Århus Social- og Sundhedsskole, Olof Palmes Allé 35, Århus N. Værkerne sælges til fordel for Reden i Århus Idéen til foreningen Kunstnere mod social skævhed er opstået via det netbaserede galleri, CyberGalleriet. Her har 30 socialbevidste kunstnerne gennem et stykke tid arbejdet med at få foreningen og det første arrangement på benene. Nu er de spændte på, hvor stor opbakning der vil være til arrangementet.
Vi har en vision om at hjælpe nogle af de mennesker, der er udenfor og ikke har de privilegier, vi andre anser for at være selvfølgeligheder. Nu stiller vi vores kunst til rådighed, og så håber vi naturligvis, at der er interesse både for at se og købe vores værker, siger Grete Westh, der er næstformand for Kunstnere mod social skævhed.
Reden er første støtteprojekt
Kunstnere mod social skævhed har haft flere forslag om velgørende projekter på bordet, før Reden blev valgt som første som støtteprojekt. Reden i Århus er et være- og rådgivningssted primært for kvinder, der lever i prostitution og stofmisbrug.
Der er en overvægt af kvinder i foreningen, og derfor er det nok meget naturligt, at det er tiltag for børn og kvinder, der i første omgang står vores hjerte nærmest. Men på sigt vil vi gerne støtte mange forskellige projekter, fortæller Grete Westh.
Hos den daglige leder af Reden, Joan Fisker Hougaard, blev meddelelsen om støtte fra kunstnerne modtaget med begejstring.
Det glæder os meget, at der er nogen, der tænker på de eksistenser, som vi hver dag er omgivet af. Vi står netop nu overfor at skulle genhuses, fordi vores nuværende sted er nedslidt og meget usundt. Derfor er støtten ekstra velkommen, fortæller Joan Fisker Hougaard.
Kunst, taler og musik
Debutarrangementet den 7. november kan opleves fra kl. 13-18. Eftermiddagen byder på noget for alle sanser, da der, udover udstilling og salg af kunstværker, vil der være taler, musik og forfriskninger. Joan Fisker Hougaard åbner udstillingen med en snak om Redens sociale arbejde, og senere kommer formanden for FOA Århus, Kirsten Normann Andersen, på talerstolen.
Tanken har fra starten været, at alt indholdet til dagen skulle være sponsoreret eller doneret. Og vi har mødt utrolig stor opbakning. Både kransekager, musik, lokaler og pengebeløb er indtil videre sponsoreret, og vi håber, at vi også kan finde donorer til bl.a. drikkevarer. På den måde behøver vi ikke tage entre – folk skulle jo gerne bruge alle pengene på kunst, smiler Grete Westh.
Se værkerne på hjemmeside
Alle 30 kunstnere har doneret et eller flere værker til støttearrangementet for Reden. De fleste værker er akryl- eller oliemalerier, men der er også nogle skulpturer til salg. Værkerne kan allerede nu ses på foreningens hjemmeside, www.kunstneremodsocialskaevhed.dk, hvor de efter udstillingen også vil være til salg, hvis der ikke bliver udsolgt.
”Kunstnere mod social skævhed” har til formål via salg af kunstværker og modtagelse af donationer at støtte frivillige godkendte foreninger, projekter og tiltag, der arbejder for at sikre en udvalgt gruppe medborgere en bedre hverdag. Foreningen har 30 medlemmer og desuden over 700 fans på deres facebook-gruppe.
Ydereligere information: www.kunstneremodsocialskaevhed.dk
Kontakt: Næstformand Grete Westh, tlf. 4050 5912
Læs også artiklen i FOA´s medlemsblad: http://www.foa-aarhus.dk/Afdelingsblad/2009/FOA%20nov.pdf
Fernisering vel overstået.
8. nov 2009 09:44, ehu
Danmarks hovedstad udenfor København - smilets by - den dejlige og dynamiske jyske Århus lagde lørdag d. 7. november 2009 værtsskab til et vellykket arrangement på Århus Social- og Sundhedsskole. Helt konkret drejede det sig om foreningen Kunstnere mod social skævhed, der holdt støttearrangement for Reden Århus.
Arrangementets indhold
Et godt arrangement rummer ofte ingredienserne af
taler - musik - kunst
Talerne blev varetaget af hhv. lederen af Reden i Århus (Joan Fisker Hougaard) og formand for FOA-Århus (Kirsten Normann Andersen).
Musikken var stilfærdig guitar og fløjtemusik og endelig
Kunsten - der var rigeligt dækket op eller sømmet op imponerende mange donerede billeder fra kunstnerne mod social skævhed.

Kunstnere mod social skævhed
“Vi er en gruppe kunstnere, der føler et ansvar og et engagement for de medborgere, som ikke helt passer ind, de socialt udsatte.Vi vil gerne række dem en hånd, måske medvirke til at noget kan blive lidt nemmere for dem og derfor har vi dannet en gruppe af kunstnere, der vil støtte initiativer og projekter, der arbejder for gruppen af socialt udsatte.”
Citatet udtrykker klart, hvad denne interessegruppe står for!
Billedet viser to af disse kunstnere med nogle af deres donerede kunstværker bag sig. Maria Britt Hansen og Erik Korsgaard Christensen. Der var andre spændende donationer, bl.a. fusionskunstneren Rikke Roger Reif , der også deltager aktivt i bestyrelsen for den nye forening (pr. 23/09/09) Kunstnere mod social skævhed.
Refleksion
Slaget på Reden (1801) endte ikke godt. Derimod oplevedes slaget om at støtte en social og yderst nødvendigt institution benævnt “Reden” som noget ganske anderledes vellykket. De medvirkende kunstnere, hvadenten det var musikere eller kunstmalere eller andre frivillige, signalerede en fornem social moral ved deres ildhu og commitment! Gennem årtier har kunstnere af begge køn lagt energier i at støtte forskellige sociale formål. Det kan opleves betagende for beskueren. Det opleves ihvertfald intenst og ægte for kunstneren, der (ofte) selv i perioder har mærket bølgegange i livets sejlads.
Et fornemt eksempel er den københavnske kunstmaler og TV2-blogger Erik Korsgaard Christensen. Hans varierede liv som mand og billedkunstner er - ganske som maleren bruger palletten - malet i flere farver, hvoraf den blå-gule (Sverige) og den rød-hvide (Danmark) har dannet basale farvede landebaser for hans kunst samt for privatlivet, herunder dedikerede sociale og politiske virke i flere årtier.
Hans kunst beskrives på hans hjemmeside www.ekc-kunstmaler.dk som “socialsurrealistisk”. Lad os for øjeblik slette det midterste “sur”. Herved fremkommer ordet “socialrealistisk”. Det er Erik Korsgaard Christensen (EKC) også. Det var en af grundene til hans aktuelle engagement og donation af to billeder til fordelen for Redens arbejde. Arrangementets kunstneriske og medmenneskelige format matchede perfekt EKCs ditto; som det siges på verdenssproget…
Genuine commitment - so indeed!
Indslag i TV-avisen fra ferniseringen (kig under d.7/11-´09): http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=7
Maria Rolling Artist En artikel mere om vores udstilling i Århus:-)))
http://stiften.dk/article/20091119/AAS/711199804/1002




